søndag den 17. juli 2011

Orientation Week på RMIT

Eftermiddag i Brunswick
Har denne gang skrevet lidt om intro ugen på RMIT.


Det måtte jo komme før eller siden, vores første dag på uni. Jeg synes også at vi har haft nok fritid indtil videre. Nå ja, men som sagt så har vi haft en introduktionsuge til RMIT. Alle de internationale studerende mødtes i et af de utallige auditorier der er på skolen. De internationale studerende indebærer exchange og study abroad studerende, hvad forskellen er må jeg være melde pas til.
Alle maskinmestrene troppede op samtidigt, og det var sjovt at høre alle de forskellige sprog snakke i munden på hinanden, der kom også nogle danske gloser engang imellem. Da alle var ankommet og havde fået sat sig til rette, skulle hver nation rejse sig op. Jeg blev noget overrasket over at se at ca. 1/5 af de internationale studerende var danskere. Der er folk fra ASB, DTU, mediegrafikere, og maskinmestre. Der var ca. 250 internationale studerende der var mødt op.

Denne orientation week forløb over tre dage, med en fest til afslutning.

Alle tre dage sad vi for det meste ned og modtog en masse information om RMIT, Australien og Melbourne. Det har været alt mulig information, lige fra IT til politi til livreddere og ikke mindst Australsk fodbold, også kaldet footy.

Vi blev inddelt i nogle grupper i løbet af andendagen, hvor vi skulle lave nogle små opgaver. Jeg var i gruppe med en canadisk pige, to spanske tøser, en tysk knægt, en skotte, en amerikansk fyr, og en århusianer. Det var rigtig sjovt at snakke med de forskellige og høre om hvorfor de netop havde valgt Melbourne. Vi har måske været lidt gode til at kun snakke dansk med hinanden indtil, så det har været rart at få øvet noget på det lidt ruste engelsk. :-)

Torsdagen var muligvis den bedste af de tre dage. Der kom tre fyre fra den australske fodbold liga og snakkede en masse om hvilket hold vi skulle holde med og hvordan de grundlæggende regler er. Den ene var professionel spiller for Richmond Fc, mens de to andre arbejdede for AFL forbundet. Da de havde snakket lidt og lavet en masse pjat og løjer, sku vi endelig ud og lave lidt aktivt.. :) Vi skulle lære et par sparketeknikker (drop punt og torpedo punt), afleveringer (handballing) og opsamling af bolden.

Jeg var med i opløbet om at vinde en football, da jeg (som den ene af gutterne sagde) var utrolig interesseret i sparketeknikkerne. Han roste mig, og sagde at hvis jeg så også bare ku lære at sparke til bolden, så skulle jeg nok lære det en eller anden dag.. hehe.. :)

Den sidste konkurrence vi havde om torsdagen var et løb rundt i Melbourne city (centrum af byen). Det var i de grupper vi var blevet inddelt i den foregående dag. Vi havde alle opgaver rigtig, men vi var ikke de hurtigste, så vi vandt desværre intet. 1. pladsen var en skitur til Mount Buller. Ja tro det eller lad være, man kan stå på ski i Australien!!

Selvom det var et par dage med masser af information, så gjorde tutors'erne et virkelig godt stykke arbejde, så det ikke blev alt for kedeligt..

Vores orientation week blev afsluttet torsdag aften med et brag af en fest på en nærliggende bar.. :)

Det eneste negative er at skema-systemet på RMIT er noget værre rod, men måske er jeg bare for vant hjemme fra maskinmesterskolen.. Jeg har ikke helt styr på mit skema endnu, da jeg har to timer der ligger samme tid, og ikke kan flyttes. Derudover har jeg et fag jeg gerne vil afmeldes, da det intet har med min uddannelse at gøre. Programmering af microprocessorer, måske en smule for nørdet til en maskinmester. Har i stedet valgt et fag om australsk kultur, hvilket jeg håber at kan køre lidt ind under det ledelses mæssige i maskinmesteruddannelsen.. :)
Det største problem med mit skema, er at det skal godkendes hjemme på maskinmesterskolen. Underviseren der skal gøre dette har ferie indtil 9. august, så det er faktisk er ret stort problem.. Men forhåbentligt løser det sig mandag eller tirsdag.
Bliver mit skema godkendt, skal jeg kun gå i skole torsdag og fredag.. :)

Det må være nok for denne gang, synes mine indlæg bliver pokkers lange hver gang jeg kommer i gang med at skrive.. 

Sjov og leg med AFL gutterne
Lås altid cyklen, lige meget hvilken slags :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar