onsdag den 14. september 2011

Fart over feltet og masser af sol!

Nu har jeg vist syltet mine læsere længe nok..
I den seneste periode har den stået på skønt besøg fra Danmark og en herlig uge i den varme del af Australien..


Læs med, da det bestemt ikke har været kedeligt. :)

De sidste tre uger har været helt igennem gennemførte, med en masse nye indtryk og uforglemmelige oplevelser.

Først og fremmest fik jeg en længe ventet besøg fra Danmark.. Sara var kommet helt fra Aarhus for at besøge mig, hvilket jeg er meget beæret over, at hun ville bruge sin ferie på.. Jeg havde dog stadig et par timer jeg skulle møde op til mens hun var her, men synes overordnet vi fik det bedste ud af det.. :)
Der er nogle ting som man er nødt til at se når man er i Melbourne, den ene er Eureka Skydeck. Dette er 88. etage i et af Melbourne's højeste skyskrabere. De 88 etager blev overstået på ca. 40 sekunder, så der var godt fart på elevatoren. Vi tog derop om aftenen, og man kunne rigtig få en fornemmelse af, hvor stor Melbourne er. Bilernes lygter og belysningen i Melbourne rakte så langt øjet rækkede.

Vi brugte også en dag på Queen Victoria Market, hvilket er er kæmpe kræmmermarked, der bliver afholdt hver dag. Der kunne købes alt: Mad, grøntsager, punge, tasker, og alt skrammel der mindede om souvenirs.. Hehe, det er nok det tætteste Melbourne kommer på stumpmarkedet i Messecentret.. :)

Vi lejede en bil i fire dage, for at komme ud og se en masse skøn natur. Da jeg skulle være chauffør på hele turen, havde jeg også valgt bilen. Jeg blev dog kritiseret op til flere gange, da jeg ikke kunne nøjes med en Toyota Yaris. Jeg havde i stedet bestilt en lidt større bil, hvor der faktisk var lidt komfort i, i forhold til en sur gammel Yaris! :)
Vi kørte langs "Great Ocean Road" der er bygget af soldater der vendte hjem efter 1. Verdenskrig. Den går langs kysten fra Melbourne til Adelaide. Det var en lang kringlet tur, men udsigten var helt i top. Det må have krævet blod, sved og tårer for soldaterne at lave vejen, hvilket jeg respekterer fuldt ud. En af de populæreste turistattraktioner der befinder sig ved Melbourne, er "De Tolv Apostle". Denne ligger nogle hundrede kilometer ude af Great Ocean Road. I bund og grund er det bare nogle kæmpe høje sandstensklipper der står ude i vandet. Ved ikke helt hvorfor de bliver kaldt De Tolv Apostle, da der kun er ni (ikke helt sikker på antallet). Selvom vi kom derud sent på eftermiddagen, var der stadig forholdsvis mange mennesker derude. Klipperne ændrer sig løbende da havets mange kræfter slider på klippeformationerne.
Vi fandt derefter et sted at sove i den næsmeste by. Da vi stod snakkede vi med kro-fatteren på hotellet hvor vi boede, og han anbefalede os at smutte forbi "Otway Fly" på vejen hjem. Dette er en regnskov der ligger på vejen tilbage til Melbourne. Ikke nok med det var en regnskov, så havde man tilmed lavet gangbroer 30 meter over jorden inde i regnskoven, så der var udsigt over regnskovens frodige bund. Vi skylder vist ham kro-fatteren et tak for at han fortalte os om stedet, det var alle pengene værd.
Vi smuttede også lige en tur forbi Phillip Island, der ligger på østsiden af Melbourne. Dette er en rigtig ferieø, hvor der er aktiviteter for hele familien, vi kom dog udenfor højsæsonen så der var ikke meget liv på øen. Vi fik dog set lidt af hvert: zoo, vingård, skibsvrag, og det herlige vejr. Om aftenen havde vi dog købt billet til det lokale pingvincenter, hvor man ved solnedgang kunne se pingviner gå i land for at komme op til sine reder. De var nogle sjove små skikkelser at se på, når de kom vraltende.. :)
Det var vist i store træk, hvad vi så på vores tur rundt om Melbourne. 

Jeg havde dog en rigtig dårlig oplevelse mens Sara var i byen! Jeg havde besluttet min for en klipning inden jeg skulle til Darwin, så vi smuttede ned til den lokale frisør i Melbourne, og det er absolut sidste gang jeg bliver klippet det. For det første så kunne hun ikke finde af at justere temperaturen på vandet, da jeg skulle have vasket hår. For det andet fortæller jeg hende hvordan jeg skal klippes, og så finder hun ellers trimmeren frem og gik amok.
Til folk med svage hjerter, så skal i ikke læse de næste par linier! Den lede lille kælling som klippede mig, skulle køres over af en tram, og bagefter have brækket alle hendes fingre!!!!
Jeg betalte selvfølgelig fuld pris for klipningen, men gik til en anden frisør dagen efter, som gjorde sit bedste med at rette på den håbløse klipning, som hende den lille satan havde lavet på mig!

Før end vi viste af det, var det desværre tid til at Sara skulle med flyveren hjem til Aarhus igen.. Jeg nød rigtig meget at have besøg, håber også hun nød at besøge mig hernede.. :)

Et link til billeder fra besøget i Melbourne: Besøg fra Aarhus

Mit danske besøg er desværre overstået, men hvor var det dog et fantastisk besøg. :)


   Sara var ikke mere end fløjet fra Melbourne, før at jeg skulle afsted mod Darwin og Alice Springs på min midsemester break. Vi er halvvejs igennem semestret og havde i den anledning bestilt en tur til de varmere himmelstrøg. :)

Jeg mødtes med de andre knægte i Darwin om søndagen, da de var taget afsted et par dage før mig. Jeg skal da lige love for at vejret i Darwin overhovedet ikke minder om det vejr vi har haft i Melbourne. Med 33 grader og en rigtig høj luftfugtighed (ca. 70%) skulle ferien nydes. Det eneste råd de andre drenge havde var at jeg brugte solcreme fra jeg kom til byen, da de allerede var blevet ekstremt solskoldede. Hehe, men det bliver man selvfølgelig også hurtigt, når UV-Indexet sniger sig op på 11!
Der sker i bund og grund ikke en fløjtende fis i Darwin. Vejret gjorde at det var uudholdeligt at lave andet end at ligge på stranden. Det mindede mest at alt om en mini udgave af Sunny Beach. Det var rigtig mange backpackers og det smittede da også en del af på nattelivet.. Vi skulle dog på vores første tur mandag kl 6.00  så vi gik i seng i forholdsvis god tid..

Vores første tur gik ud til Kakadu National Park. Her skulle vi ud og se en masse natur og krokodiller.
Lige som en lille info kan jeg nævne at Kakadu National Park er ca halv størrelse af Danmark, så det var en smule større en Skjern Enge Nationalpark (40km^2 mod Kakadu's 19804km^2).. :)
Højdepunktet på vores tur til Kakadu var nok da vi var på Crocodile cruise. Guiden på båden gjorde meget ud af at fortælle os at krokodiller ikke er aggressive dyr, faktisk er de bange for mennesker.. Vi var ret tæt på dyrerne, og alle kom derfra uden bidemærker.. :)
Vi var rundt og se en masse forskellige vandfald, og ude og bade et par steder..
Vi overnattede ude i national parken på campingplads... Vi var kørt i en mindre bus, som i bund og grund var bygget på undervognen af en firhjulstrukket lastbil, hvilket mest mindede om et køretøj der var klar til Dakar Rally..
Efter et par vellykkede dage i Kakadu, kom vi tilbage til Darwin tirsdag aften, hvorefter turen gik mod Alice Springs onsdag morgen..

Turen til Alice springs blev delt op over tre dage, så vi skulle ikke køre så langt hver dag.. Vi var ca 20 mennesker på turen, så vi sad ret tæt i bussen... I bund og grund var det en masse kørsel de næste dage, men der blev holdt mange pauser undervejs, badeture, kulturelle ture, barbesøg mm..
Tror danskere er mere glade for vand end resten af verdens befolkning. I hvert fald hver gang vi holdt en svømmeturs-stop,  var det os fire knægte der legede mest. På flere tidspunkter mindede vi mest om en fjerde klasse det lige havde fået lov at hoppe i vandet.. Ups, hehe...
Vi stoppede på nogle enkelte barer som lå på vejen til Alice Springs. Et af de første steder vi kom ind var der fuldstændig fyldt med ting som allemulige rejsende havde efterladt.. Vi fandt da også en del danske ting. Jeg var lidt imponeret over hvad folk havde efterladt.
Et af de andre steder vi holdt pause, var ved en rigtig rocker-pubbestyrer. Alle fra Danmark blevet viftet ind i baren og så fik vi ellers den store gennemgang af forskellige ting han havde fået fra Danmark (Lige som det andet sted, var det rejsende der havde efterladt tingene der). Det vilde ved dette sted var, at han havde en historie til alle tingene, så han vidste egentlig en masse om Danmark. I en af de utallige ting han viste, dukkede der pludselig et jagttegn op fra Vinderup, og et navn fra Aulum. Den havde jeg ikke set komme.
Jeg efterlod da også et lille souvenir i form af mit danske sygesikringsbevis.. Tænkte at jeg nok ikke fik brug for den i Australien alligevel..
Endelig fremme i Alice Springs. For mit vedkommende blev min aften tilbragt med 4½ time på skadestuen, da jeg åbenbart var blevet blevet bidt i ugens løb. Der var gået infektion i skidtet, og skulle have noget pencillin så min fod kunne blive god igen. Skal da love for der kom mange fulde og usoignerede aboriginal's ind på skadestuen... Resten af aften blev tilbragt på det lokale casino, hvor der var et ret stort diskotek...

Som alle de andre dage skulle vi jo videre på vores sidste tur, det var dog en smule hårdt da vi ikke kun drak vandt i løbet af aftenen... :).
Vores sidste tur gik mod Kings Canyon og Uluru (måske mere kendt som Ayers Rock, men Uluru er det officielle navn).
King Canyon er en kæmpe klippeformation, hvor der var en rigtig flot gåtur. I sommermånederne er gåruten lukket, da der bliver over 50 grader i solen..Om aftenen kørte vi hen til campingpladsen, lavede mad, og sov under stjernerne i swags. En swag minder lidt en en madras med overdæk. Man sov overraskende godt i den, og mon ikke der sniger sig en i bagagen hjem til DK!.. :)
Søndag morgen stod den på Uluru og en gåtur rundt om den. Hvilket storslået syn, og så til en helt fantastisk solopgang.. Der er rigtig meget historie omkring steder, og mere end jeg lige havde regnet med, ikke noget jeg gider kede jer med..
Det er stadigt mulig at gå oppe på Uluru, men det blæste for meget da vi var det. Det er også lidt op til ens samvittighed om man vil gøre det, da der er meget historie forbundet med stenene. Faktisk er man ved at lukke ned for at besøgende må gå på stenen.
Mens vi var ude at gå, blev vores guide ved bussen, og han så en silhuet af en person gå rundt oppe på stenen. I de forskellige national parker er de meget strikse med reglerne, og ham mente at det kostede 20.000$ at betræde stenen uden tilladelse!!!!
Efter en dag med masse af oplevelser gik turen mod Alice Springs, hvor aftenen blev afsluttet med en omgang mad med de mennesker der var med på turen..
Der skal lyde en stor tak til Todd som var vores guide på den sidste tur. Yderst velinformeret, flink, og så mindede han mest af alt om rigitg ranger/Crocodle Dundee...

Billeder fra Darwin/Alice Springs: Billeder Midbreak: Darwin - Alice Springs

Dette er egentlig hvad jeg har lavet på det sidste.
Kan da nævne at vi har kørt rigtig meget, ca. 4000-5000 km i løbet af ugen!
Håber du fik læst det hele, og ikke syntes det var alt for kedeligt, selvom det er svært at beskrive sine minder over for andre.

"Et billede siger mere end tusind ord, et minde siger mere end tusind billeder"


Cheers - Morten.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar